Der er blevet solgt en del hjemmesider på den her lov. "Nye EU-krav. Alle erhvervshjemmesider skal være tilgængelige inden 28. juni 2025, ellers vanker der bøder." Vi har set mailen, og du har måske også.
Det er forkert. Loven findes, den gælder, og for de virksomheder, den gælder for, er den streng. Men den gælder ikke for alle hjemmesider, og der er to grunde til, at en almindelig håndværker-hjemmeside sandsynligvis ikke er omfattet.
Her er den nøgterne gennemgang. Her får du også paragrafferne, så du selv kan tjekke efter.
Kort svar: Hvis du har en præsentationsside med ydelser, billeder og en kontaktformular, og du har under 10 årsværk, er du med stor sandsynlighed ikke omfattet. Hvis du derimod sælger noget online, for eksempel en webshop eller egentlig online booking med betaling, ser det anderledes ud.
Hvad loven er
Tilgængelighedsloven er lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Den gennemfører EU's tilgængelighedsdirektiv, direktiv (EU) 2019/882. Dette direktiv kaldes ofte EAA, European Accessibility Act.
Kravene gælder fra den 28. juni 2025. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn. Siden januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en afdeling i Erhvervsstyrelsen med navnet Markedsovervågning. De skriver stadig om loven på sik.dk.
Selve kravene handler om, at produkter og tjenester skal kunne bruges af mennesker med funktionsnedsættelser. I praksis følger man den europæiske standard EN 301 549. For hjemmesider svarer det stort set til WCAG 2.1 niveau AA. Det betyder blandt andet tilstrækkelig farvekontrast, alt-tekst på billeder, mulighed for at bruge hjemmesiden med tastatur, formularer med rigtige etiketter og lignende.
Det er gode krav. De gælder dog ikke for alle.
Grund 1: Listen over omfattede tjenester er udtømmende
Det her er den del, som bliver udeladt i skræmmemailen.
Lovens § 1, stk. 2, nævner de tjenester, som loven gælder for. Listen er udtømmende, altså ikke blot eksempler, men en fuldstændig opremsning. Der står blandt andet:
- e-handelstjenester
- forbrugerrettede banktjenester
- elektroniske kommunikationstjenester (telefoni, internetadgang)
- tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester (streaming)
- visse elementer af passagertransport (fly, bus, tog, skib)
- e-bøger
En hjemmeside er ikke en "tjeneste" som loven forstår det. Spørgsmålet er, om det, du gør på hjemmesiden, er en af de nævnte tjenester.
Og her bliver definitionen vigtig. Lovens § 3, nr. 26, siger, at en e-handelstjeneste er en tjeneste, der leveres elektronisk, på afstand og på forbrugerens egen anmodning. Det sker med det formål at indgå en forbrugeraftale.
Bemærk den sidste del. Det, der får reglen til at gælde, er ikke, at du har en hjemmeside. Det er, at aftalen kan laves der.
En præsentationsside med ydelser, billeder, priser og en kontaktformular udgør ikke en aftale. Kunden sender en forespørgsel. Du ringer tilbage. I bliver enige om noget i telefonen eller ved et besøg. Aftalen indgås der og ikke online. Efter en almindelig læsning af § 3, nr. 26, er sådan en hjemmeside derfor ikke en e-handelstjeneste.
Grund 2: Mikrovirksomheder er undtaget for tjenester
Selv hvis man nåede frem til, at du leverede en omfattet tjeneste, findes der en helt selvstændig undtagelse.
Lovens § 6, stk. 3 siger direkte:
"Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1."
Og Sikkerhedsstyrelsen skriver det klart i sin vejledning om undtagelser. "Tjenester, som leveres af mikrovirksomheder, skal således ikke leve op til tilgængelighedskravene."
En mikrovirksomhed er ifølge loven en virksomhed med færre end 10 årsværk og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro (ca. 15 mio. kr). Begge krav skal være opfyldt. Bemærk, at det handler om årsværk, ikke antal personer. Elleve ansatte, hvor flere arbejder deltid, kan godt være under 10 årsværk. Vurderingen tager udgangspunkt i det seneste afsluttede regnskabsår. Status ændrer sig først, når to regnskabsår i træk viser noget andet.
De fleste danske håndværkervirksomheder er mikrovirksomheder. Derfor gælder reglerne om tjenester ikke for dem, selv hvis de har en webshop.
To ting at være opmærksom på:
- Undtagelsen gælder kun for tjenester, ikke for produkter. Hvis du producerer eller importerer fysiske produkter, der er omfattet af loven, for eksempel betalingsterminaler, e-læsere eller visse typer selvbetjeningsudstyr, gælder kravene stadig. Mikrovirksomheder slipper her kun for at dokumentere deres vurdering af en mulig undtagelse.
- Du skal faktisk være mikrovirksomhed. Hvis du vokser til mere end 10 årsværk, gælder undtagelsen ikke længere.
Så du er sandsynligvis ikke omfattet. To gange.
Kort sagt, en almindelig håndværker-hjemmeside falder udenfor af to uafhængige grunde. Den er ikke en e-handelstjeneste. Virksomheden bag er en mikrovirksomhed. Hver af de to grunde ville være nok i sig selv.
Den ærlige forbeholdsklausul: Vurderingen af kontaktformularen bygger på en gennemgang af lovens ordlyd. Så vidt vi ved, har Sikkerhedsstyrelsen ikke truffet en afgørelse om præcis scenariet "kun kontaktformular". Mange i branchen deler dog denne forståelse. Vi mener, den holder, fordi § 3, nr. 26, klart siger, at formålet skal være at indgå en forbrugeraftale. Vi er dog ikke advokater, og loven er stadig ny. Er du i tvivl om din egen situation, især hvis du sælger noget online, bør du spørge Sikkerhedsstyrelsen eller en advokat i stedet for at spørge en leverandør, der gerne vil sælge dig noget. Det gælder også os.
Hvornår du er omfattet
Billedet ændrer sig, hvis din hjemmeside gør en af de her ting:
Du får en webshop. Hvis du sælger varer online med betaling, leverer du en e-handelstjeneste. Hvis du også er en mikrovirksomhed, gælder undtagelsen i § 6, stk. 3, stadig. Det er dog en undtagelse, du er afhængig af. Den forsvinder, hvis virksomheden vokser.
Du får rigtig online booking med aftaleindgåelse. Hvis kunden kan vælge et tidsrum, betale eller forpligte sig til en aftale online, minder det meget om at lave en forbrugeraftale.
Du vokser over 10 årsværk. Så er du ikke længere en mikrovirksomhed.
Du arbejder for det offentlige. Dette er den, som folk oftest overser. Offentlige myndigheders hjemmesider og apps er omfattet af webtilgængelighedsloven, som er en anden og ældre lov, der bygger på direktiv (EU) 2016/2102. Offentlige udbud stiller i stigende grad tilgængelighedskrav til leverandører. Det er ikke et krav til din hjemmeside. Det kan dog blive et krav i et udbudsmateriale.
Byg det tilgængeligt alligevel. Her er grunden.
Vi bruger ikke loven som et salgsargument. Vi bygger tilgængeligt som standard af fire grunde, der ikke handler om jura.
Det er dine kunder. Cirka hver femte dansker har en form for funktionsnedsættelse. Mange af dem er over 60 år. Folk over 60 år udgør en stor del af dem, der får skiftet tag, vinduer og badeværelse. En hjemmeside med for lidt kontrast eller som ikke kan zoomes, koster dig opgaver fra netop den kundegruppe, der har flest penge.
Det er også godt for Google. Korrekt overskriftsstruktur, alt-tekst på billeder, tydelige linktekster og formularer med rigtige etiketter er præcis de samme ting, som en søgemaskine bruger til at forstå din hjemmeside. Tilgængelighed og teknisk SEO overlapper meget.
Det er billigst at gøre det fra starten. Farvekontrast og tastaturnavigation koster ingenting, når man bygger hjemmesiden. Det koster derimod en ombygning at rette det bagefter.
Det gør hjemmesiden bedre for alle. Teksten kan læses i solskin på en byggeplads. Knapperne er store nok til, at man kan trykke på dem med en arbejdshandske. Formularerne forklarer tydeligt, hvad der gik galt.
Det gratis tjek, du kan lave på ti minutter
Du behøver ikke et værktøj til det her:
- Zoom til 200 % i browseren (Ctrl/Cmd og +). Kan du stadig læse og bruge hjemmesiden, eller går den i stykker?
- Naviger kun med tabulatortasten. Kan du komme til alle links og udfylde kontaktformularen uden mus? Kan du se, hvor du er?
- Se på den lyseste tekst. Grå tekst på hvid baggrund er et typisk problem. Kan din far på 70 læse den udenfor?
- Højreklik på et billede, og vælg "Undersøg". Er der en alt-tekst, eller står der
alt=""? - Prøv med vilje at udfylde formularen forkert. Får du besked om, hvilket felt der mangler, og hvorfor?
- Slå lyden fra på en video. Er der undertekster?
Hvis du fejler på flere af dem, har du ikke et juridisk problem. Du har et forretningsproblem.
Kort opsummering
- Tilgængelighedsloven (lov nr. 801 af 7. juni 2022) har været gældende fra 28. juni 2025. Sikkerhedsstyrelsen er nu en del af Erhvervsstyrelsen og fører tilsyn.
- Listen over omfattede tjenester i § 1, stk. 2, er udtømmende. Den handler om e-handel, bank, transport, telekommunikation, streaming og e-bøger.
- En e-handelstjeneste er ifølge § 3, nr. 26, defineret ved, at formålet er at indgå en forbrugeraftale online. En kontaktformular gør ikke det.
- Mikrovirksomheder er undtaget for tjenester efter § 6, stk. 3. De har under 10 årsværk og højst 2 mio. euro i omsætning eller balance.
- Hvis du får en webshop eller egentlig online booking, eller hvis du får mere end 10 årsværk, skal du se på det igen.
- Byg tilgængeligt alligevel. Det er dine kunder. Det er godt for Google. Det er gratis, når du gør det fra start.
Overvejer du en webshop eller online booking, er tilgængelighed en af de ting, vi tager stilling til, mens vi bygger. Vi gør det ikke bagefter. Skriv til os, hvis du vil vide, hvad det betyder for din konkrete løsning.
Artiklen giver generel information. Det er ikke juridisk rådgivning. Sikkerhedsstyrelsen er kilden, hvis du er i tvivl om din egen situation.